11-09-2013

Måløb BK – Rebæk IF

Resultat: 5-2

Kampens spiller: Henrik

Holdopstilling:

Mål: Michael

Forsvar: Rask, Jørgensen, Steen, Preben

Midt: Mikkel*, Bornholm, Bortfeldt, Steensboe, Svoger, Jon

Angreb: Sørensen*, Henrik***

 

1 halvleg:

Efter sidste uges sejr, var der en længe uset glæde på holdet. Sejrens sødme smagte efter mere.

Det var derfor et energisk Måløv hold der begyndte med bolden. Der gik ikke mange sekunder før vi fik noget spil foran mål der var tæt på at blive farlig. Det hjalp dog også lidt at Rebæk begyndte kampen med kun 9 mand. De var først fuldtallige efter godt 5 minutter.

I de første 15 minutter er kampen ret lige, der er spil omkring målfelterne i begge ender og hurtige omstillinger. De faste spil kommer der ikke meget ud af fra nogen af siderne og i den første store mulighed er efter en omstilling. Vi erobrer bolden på egen bane og får via et par afleveringer bolden via midten ud til Mikkel i højre side. Mikkel får lagt bolden ind foran mål, men ingen kan rigtigt få ramt på bolden, så den ender op lige uden for det lille felt i et stort tomrum. Sørensen er først på bolden og sparker den op i nettaget. (1-0)

Flere af Rebæks omstillinger er meget tætte på at blive mere end nærgående. De får flere gange sendt en spiller i dybden og det ender i direkte løbe dueller med vores bagerste kæde. Det lykkedes hver gang at vinde duellerne og bolden blev enten erobret eller sendt ud til indkast eller hjørnespark. En af Rebæk absolutte stærkeste sider var dødbolde. De fike en 3-4 hjørnespark der alle skabte kaos i vores felt. Bolden lå alle gangen i det lille felt, men dog uden for Michaels rækkevide. Med nød og næppe for vi afværget alle gangen.

Efter sidste uges succes med at lade mig starte ude, havde Jørgensen (Der på dagen havde sat opstillingen) valgt at gentage det stunt. Jeg komme ind efter 20-25 minutter. Kort efter fanger Jon en bold midt på deres bane. Jeg står fri, men lige på offside linjen og tripper for hvornår afleveringen falder. Da den falder, er jeg offside eller i hvert fald tæt på, men dommeren dømmer den ikke da han mener at da bolden rammer en modspiller, før den når til mig, ophæves min offside. I modsætning til hvad jeg har gjort tidligere stopper jeg ikke op og har sekundet efter en fri bold alene med målmanden. Jeg sender bolden i mål via stolpen i det lange hjørne. (2-0) I de resterende minutter har vi yderligere 2 kæmpe chancer. Jeg har en hvor jeg igen er blevet spillet i dybden i venstre side af deres felt. Jeg glemmer at kigge og op og ramme målmanden direkte. Skulle havde spillet på tværs til en fri Mikkel i højre. Den anden chance kommer efter at deres målmand er helt ude i højre side for at cleare en bold, men sender den op til en fri Mikkel. Efter et par driblinger spiller han Svoger der kommer i løb ind i feltet. Desværre snubler Svoger i skudøjeblikket og sender bolden over mål.

Pause: Ofte har vi stået med en 2-0 føring ved pausen og alligevel sat det hele over styr. Så vi er klart meget bekymret.

2 halvleg:

I anden omgang er vores spil blevet noget mere slapt. Vi er ikke helt ligeså skarpe i afleveringerne ej heller i vores opdækning. Det skal så også siges at Rebæk satser mere i deres offensiv. Vi overlever dog alligevel de første 10 minutter og har faktisk en kæmpe chance for at kommer foran med 3. Svoger har et løb fra midten mod mål. Han kommer forbi forsvaret og skyder på den nærmeste stolpe. Men men men det skulle desværre gå hen og blive spændende. På et indkast i vores højre side efter 15 minutter header Mikkel bolden væk fra feltet. Bolden ryger ud til en Rebæk spiller der firsttimer bolden i mål fra 20 meter. (2-1) Et meget flot skud der knækker lige foran mål. Ingen chance for hverken forsvar eller Målmand.

Det vakte noget gejst hos Rebæk, der lugtede blod. Det gav dog også lidt plads i den anden ende. Efter et opspil i vores højre side får svoger bolden uden for deres felt. Han trækker langs feltet mod venstre, hvor han spiller Bortfeldt. Jeg stå lidt længere ude til venstre igen. Bortfeldt aflevere til mig og løbe videre gennem forsvaret og modtager hurtigt bolden i en helt klassisk 1-2’er. Et træk mod baglinjen og så bolden lidt skråt tilbage i feltet til Mikkel, der har sneget sig ind fra højre, og en blød inderside til endnu en to målsføring. (3-1).

Man kunne have håbet på at det have slukket gejsten hos Rebæk, men det kom tilbage endnu engang med 15 minutter igen. Denne gang er det efter opspil fra deres målmand af. Først ud til venstre og så op på midten til en helt fri spiller. Lige i situationen havde vi lige skiftet ud og vores placeringer var helt af fløjten til. Midtbane spilleren sender en stikning ned i vores venstre side og for første gang taber vi en løbe duel. Rebæk spilleren kommer først på bolden tager et træk og banker bolden ind ved forreste stolpe. (3-2) Det skulle bare være spændende.

Det gør selvfølgelig at Rebæk holder deres høje pres. Det giver en mulighed til os, sat i gang af Bornholm på midten. Han sender en meget dyb stikning ned i venstre side af deres felt og da deres målmand har en fiber i baglåret, kommer han ikke ud. Det gav en fri bold hvor der var ren speed der talte. Jeg og en af deres forsvarsspiller når den næsten samtidigt. Han laver en glidende tackling for at cleare bolden, men fjerner i stedet benene under mig. På trods af store Rebæk protester bliver der dømt straffe. Oveni straffet får de også en udvisning, da de ikke kunne finde ud af at lade bolden ligge i 2 omgange. Jon bliver sat til at tage, men får ikke sat bolden yderligt nok og den bliver reddet.

Med 7 minutter igen er vi noget presset. Vi er simpelthen for bange for at de skal udligne. Det skal dog lykkes os at lukke kampen. Bageren går ind i en hård kamp om bolden og den triller fra begge kombattanter og lige hen til mig. Jeg tager bolden vender om og løber direkte mod mål fra egen bane. På trods af at en til flere Rebæk spillere forsøger at hive fat i mig, fortsætter jeg hele vejen og kan nemt lægge bolden til venstre fra Målmanden. (4-2). Minuttet efter kollapser Rebæks defensiv helt da Sørensen modtager bolden lidt inde på deres halvdel, han kigger op, ser jeg står på linjen og sender bolden i dybden. Jeg er i fyld spurt dat jeg når bolden og kan uforstyrret løbe de sidste 20 meter mod mål. Jeg husker at målmanden ikke kan gå sidelæns, så da han kommer ud i mig, tager jeg et træk mod venstre og kan sende bolden i et frit mål. (5-2)

En MEGET fortjent og velkommen sejr. Vi lægger i skrevne stund på en uvanlig 2. plads.

Super godt spillet af hele holdet.



Author:
Time:
Wednesday, September 11th, 2013 at 14:27
Category:
Referater 2013
Comments:
You can leave a response, or trackback from your own site.
RSS:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Navigation:

One Response to “11-09-2013 – Måløv BK – Rebæk IF 5-2”

  1. Søren aka Djarnis Says:

    Det lyder fandme lækkert drenge!!! Keep it up!!! …. Og jeg tænker på indsatsen på banen – ved godt at de fleste er nået en alder hvor “Keep it up” i andre sammenhænge ikke længere kan klares uden medicinsk hjælpe 😉

Leave a Reply