13-08-2013

Måløv BK – Brøndby IF 1-1

Kampens spiller: Jørgensen

Opstilling:

Mål: Michael

Forsvar: Steen, Anders, Rask, Jørgensen

Midt: Silver, Jon, Bortfeldt, Wager, Stensboe, Bent, Preben

Angreb: Henrik*, Sørensen

1 halvleg

Sæsonens første kampdag er præget af store mængder vand, men kort tid inden stopper det og vi får rent faktisk en udmærket bane at spille på. Blød og ikke alt for våd.

Som forudsagt af coach, består Brøndbys spil af lange bolde frem mod deres forreste. Ikke noget der for alvor presser os i første halvleg.

Kampen første og vores største i kampen kommer efter 10 minutter, hvor Bortfeldt modtager bolden midt på deres bane, hvorefter han holder ved og sender Wager afsted i venstre side. Jeg løber fri på midten og Wager afleverer ind foran mål. Jeg når kun at snitte bolden ud til målspark.

Efter små 15 minutter er Silver involveret i en nærkamp midt på banen og efterfølgende ligger han at ømmer sig på jorden. Han må efterfølgende gå ud med en skade i knæet. Surt surt. De efterfølgende nødvendige justeringer passer os ikke helt og vi går en smule i stå. Det betyder at Brøndby kommer frem til et par muligheder. De har en blandt andet et skud på indersiden af overliggeren der falder ned lige omkring stregen.

Efter 20 minutters tid får de et hjørnespark i vores venstre side. Bolden bliver sendt mod bagerste stolpe. En misset markering og en ikke helt god placering ved stolpen gør at en Brøndby spiller kan sætte en fod på bolden og sende den i mål. (0-1).

Vi kommer godt igen og får endnu en stor ikke så lang tid efter deres mål. En stikning ind i højre side af deres felt, fra (Jeg mener det var Bortfeldt) får Brøndby forsvareret til at stoppe får at trække offsiden på mig. Det bliver aldrig fløjtet så jeg sparker til bolden og kun en god refleks redning fra deres keeper holder os fra udligningen. Den skulle dog komme kort efter på et Brøndby målspark. Som sædvanlig dækker vi højt på banen og jeg står et par meter uden for deres felt og dækker en forsvars spiller. Målmanden kikser ud sparket og jeg kan træder fri af min mand, tæmme bolden og sparke bolden i mål. (1-1).

Pause: Vi diskuterer justeringer i forhold til Brøndbys spil og en enkelt markeres som værende den opbyggende der skal holdes øje med. Ellers tilfredshed over især forsvaret.

2 halvleg:

I anden halvleg har vi igen lidt problemer med vores placeringere i kølvandet på Silvers skade. Vi overlever dog de første 10 minutter, som historisk er der hvor det plejer at gå galt for os. Kampen udvikler sig til at være en jævnbyrdig affære og der er opspil til chancer i begge ender der dog ikke udvikler sig store chancer.

En af de positive dele af halvlegen var vores kombinations spil. Flere gange lignede det noget fra Bortfeldts øvelser. Vi havde en til flere opspil hvor Wager og Bortfeldt laver nogen 1-2’er der gav snært af noget der kunne blive farligt, men ofte var den sidste aflevering ikke god nok. Vi fik også sat Bent på højrefløjen ud og løber lige efter øvelsen. Modtager den midt på deres bane, sender den ud til højre og løber i stilling til at modtage indlægget. Som taget ud af øvelsen og alt havde været godt hvis den sidste aflevering ramte.

I det 30 minut mister vi bolden på midten og Brøndby lave en hurtig omskiftning der munder ud i at de får en mand fri inden midt i feltet. Hvad der sker, kan jeg ikke rigtigt se, men det ender på magisk vis med at Michael står med bolden i hænderne. Et lettelsens suk kan jeg ikke frasige mig at jeg gav.

Dagens sidste chance, står Bortfeldt for da han fra 30 meters afstand prøver at sende bolden over deres målmand der stod langt ude. Desværre ryger bolden en meters penge forbi højre stolpe.

Dagens kamp satte en høj standard for antallet af tilskuer. Da der var flest talte jeg omkring 12-13 stykker.



Author:
Time:
Tuesday, September 3rd, 2013 at 20:07
Category:
Referater 2013
Comments:
You can leave a response, or trackback from your own site.
RSS:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Navigation:

Leave a Reply