01-05-2016

Skrevet af: Henrik

LSF – Måløv BK

Resultat: 1-3

Kampens Spiller: Svoger

Holdopstilling:

Mål: Michael

Forsvar: Bornholm, Rask, Jacob, Wager.

Midt: Martin, Svoger, Kim, Thomas, Mikkel

Angreb: Bortfeldt, Henrik, Sørensen

1 Halvleg:

Lokal derby i Smørum, samme hold som vi mødte i den sidste træningskamp, hvor vi tabte 1-2.

Vi begyndte kampen rigtigt fint og fik lagt et højt pres på Smørum. Det blev hurtigt tydeligt at et par af deres bagerste så absolut var til at snakke med. Det udnyttede vi efter 5 minutter. Svoger brød en flad aflevering fra deres bagerste kæde og afleverede frem til en fri Bortfeldt foran feltet. Bortfeldt sendte bolden videre ind i feltet til mig, lige inden han blev mødt af en forsvars spiller. Jeg modtog bolden lidt inde i feltet, hvor jeg i øvrigt var helt umarkeret, tog et træk og skød bolden hen over målmanden. (0-1). Efter 10 minutters udmærket Måløv spil, kom Smørum mere frem på banen.

De var generelt ret glade for at sende mange mand frem, hvilket resulterede i at de evnede at holde på bolden på vores bane i længere perioder. De fik desuden også en hel del hjørnespark, hvor vi blev en smule presset. Mere end et par forsøg, der gik langt forbi mål, blev det dog ikke til. Det frembrusende Smørum hold gav os nogle kontra forsøg hvilket vi nød godt af efter 25 minutter. Vi fik sendt Thomas ud og løbe i venstre side på en stikning op langs siden. Thomas fangede bolden, men blev tacklet og mistede bolden, men satte straks et mod pres på Smørum spilleren der stjal bolden. Bolden blev igen løs og Thomas fik prikket bolden ind mod midten til mig. Jeg sendte bolden videre over i højre side af feltet til Kim, der havde sat sin markering. Kim tæmmede og trykkede af i en glidende bevægelse og sendte bolden ind i venstre side af målet. (0-2).

Med 5 minutter til pausen, havde Smørum et hjørnespark i vores højre side. Bolden blev afværget i det lille felt, men endte lige uden for feltet. Smørum bagstopper løb direkte ind i bolden og med et helt fantastisk spark, bankede han bolden i mål via undersiden af overliggeren. (1-2).

Smørum smagte blod og satte alt ind for at udligne. De havde en tilsvarende situation lige før fløjten lød, men denne gang var vi bedre forberedt og fik afværget muligheden.

Egentlig en god halvleg, men vi følte måske nok at vi sluttede lidt skidt af.

 

Pause:

Vi kom ud til pausen med en lidt dårlig fornemmelse, grundet den sene reducering de fik.

Bortfeldt mindede os om at vi jo trods alt førte kampen, så helt slemt var de t jo ikke.

Vi aftalte at presse deres bagerste, da det jo skabte ret stor usikkerhed hos dem.

 

2 Halvleg:

I modsætning til hvad man kunne frygte, så kom vi rimeligt godt fra start i anden omgang.

Vores solide forsvar fortsatte med ikke at give en tomme gratis væk. Vi fik bedre styr på vores markering og pres, således at de begyndte med flere lange bolde. De fik intet forærende.

Efter små 10 minutter havde vi et hjørne i højre side. Bolden blev headet ud over siden. Idet det skete, opstod der nogle skemysler da en Smørum spiller sparker Wager i anklerne. Wager kigger olmt på ham, hvorefter Smørum spilleren gik bananas og puster sig op. Der stod Wager ulmende, mens, den noget mindre, Smørum spiller råbte højlydt. Dommer kommer til at giver begge et gult kort. Efterfølgende kalder Smørum spilleren dommeren noget grimt og får endnu et kort der veksles til rødt. De efterfølgende 10 minutter hvor begge hold manglede en spiller, begyndte vi lige så stille at sætte os på kampen. Da vi midtvejs i halvlegen var en mand i overtal blev det til udbredt dominans fra vores side. Bornholm lage op til vores største chance med et præcist indlæg ind i det lille felt. Bolden lå lige til Mikkels hoved, men desværre fik Mikkel styret bolden venstre om mål.

Med 15 minutter igen, slog det igen klik for en Smørum spiller. Ved en tackling bagfra, blev en af deres angribere, præsenteret for et gult kort, hvortil han højlydt forklarede dommeren hvad han mente om den kendelse. Han fik endnu et gult kort og dermed skulle Smørum spiller med 9 mand.

Vi er hurtige til at udnytte det. Kim modtog bolden midt på deres bane, hvorefter fanden tog ved ham. Han skøjtede gennem deres forsvar, med en dribling til venstre, så et let lob til højre, retnings bestemt tæmning og en resolut afslutning på mål. (1-3). Uden tvivl kampens ”detalje”.

Vi fik endnu en stor chance på et indlæg fra Kim til det lille felt, hvor jeg satte hoved på bolden og var tæt ved at få den i mål.

Kampen fløjtes af og vi satte yderligere 3 point på tavlen.



Author:
Time:
Thursday, May 5th, 2016 at 10:39
Category:
Referater 2016
Comments:
You can leave a response, or trackback from your own site.
RSS:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Navigation:

Leave a Reply