03-06-2015

Skrevet af: Eske

Mårum IF – Måløv BK

Resultat: 0-4

Kampens Spiller: Kim

Holdopstilling:

Mål: Michael

Forsvar: Backhausen, Rask, Anders, Wager, Preben.

Midt: Mikkel, Martin, Svoger, Kim, Thomas, Michael “Eske”

Angreb: Bortfeldt, Sørensen

Optakt: Et solbeskinnet Nordsjælland mødte os på banen v. Bjørnehøjskolen, hvor der skulle tages revanche for et “irriterende” 3-2 nederlag fra efterårssæsonen 2014. Mårum IF lå med 6 point og vi med 10 point før kampstart. Der var faktisk tale om 6 points kamp!!!

Der blev talt meget om vinden og lav sol og ikke mindst et par af Mårums spillere som der skulle holdes ekstra øje med pga. deres hurtighed. Vi vinder lodtrækningen og vælger at få vind og sol i ryggen fra start.

1 Halvleg:

Der var god koncentration fra start over hele linjen og vi dominerer fra start med at flytte bolden godt rundt langs jorden. Mårum bliver trykket tilbage og et indlæg fra Anders tester vel målmanden allerede i startminutterne efter indlæg fra venstre side.

Målmanden får dog afværget den til hjørne. Mårum er sjældne gæster over midterlinjen i starten men alligevel er bolden på tidspunkt havnet hos Michael som laver et langt udspark. Vinden hjælper til og den flyver over de fleste af Mårums spillere og pludselig er Bortfeldt stukket afsted hovsa Mårums målmand er ikke for hurtigt ude af målet. Bortfeldt prikker den forbi arm og knæ på målmand og tom kasse at løbe mod – 0-1 og klokken har ikke passeret 8 min. Vi fortsætter med at bryde bolden fra Mårum hurtigt og de får ikke gang i spillet. Efter et opspil i venstre side mellem Thomas, Bortfeldt er Svoger pludselig på kanten af offside i venstre side af straffesparksfeltet. På midten er Sørensen nået med frem og sætter tværafleveringen fra Svoger sikkert i nettet. 0-2. Stor jubel.

Klicheen er jo at 0-2 er den farligste føring, men heldigvis er vi indstillet på at give den fuld pedal og fortsætte med at kontrollere spillet og udnytte overtaget og vinden…. Vi trykker på og især maskinrummet har godt fat i kampen. Er det efter en erobring fra Svoger som bliver skubbet videre til Martin som så sender højresiden afsted, hvor Kim udnytter sin hurtighed og fysik til at snyde Mårums venstreback indenom. Kim sætter ham af i løbeduellen og holder balancen trods lidt skub m.m. skærer ind i feltet og afslutter 0-3!!!! vi er omkring 20 minutter.

Vi fortsætter med at spille den rimeligt fornuftigt rundt, og Mårum forsøger at komme igang, men bliver aldrig rigtig farlige. Der er god sikkerhed nede bagi. Der bliver skiftet lidt ud. Backhausen får en pause og Preben kommer ind på vb. Anders rykkes over på hb. for at holde med deres 10’er. Thomas kommer ind for Bortfeldt?

Sørensen bliver taget ud og alle mand har været igang. Halveg.

Pause:

I pausen gentager Coach Bortfeldt 4-5 gange, at nu skulle vi passe virklig passe på vinden og den lave sol… lange udspark og stå lidt tættere, så der ikke blev for mange huller at spille langt i.

2 Halvleg:

Vi kommer ok ud selvom det er en mere åben slagudveksling over hele banen. Mårum får skubbet spillet længere frem, men er ikke farlige fordi bagkæden har godt styr på løb og bolde der kommer imod Michael.

Generelt er der god vilje til at løbe for hinanden og bakke op og forsøge at spille boldene fremad og rundt. Det skal måske nævnes, at Mårums farligste forsøg udover et par frispark uden for feltet, hvor Martin er ude med riven et par gange, er en lidt vel hård tilbagelægning fra Prebse, som vinden hjælper godt på vej, men Michael er heldigvis på tæerne og får kontrol over bolden. Ellers er der ikke alvorlig fare på færde. Omvendt truer vi heller ikke for alvor Mårums mål før Kim kommer først på en tværbold fra Mårums bagkæde.

Kim opsnapper den, trækker forbi deres bagerste mand og så går Kim direkte på kassen, sparker bolden fladt forbi keeperen og 0-4 så er kampen helt lukket vi er ca. halvejs i 2. halveg.

Der bliver roteret lidt på holdet til sidst – Martin må ud efter en god indsats på midten. Vi har en enkelt større chance til sidst efter at Thomas finder Svoger i venstreside af feltet. Svoger kommer forbi i feltet og venstrebenet fyres af mod det korte hjørne….men keeperen får pareret afslutningen

Kampens sidste drama står en frusteret Mårum spiller for, da han umotiveret flæsker Rask efter et opspil. Rask brokker sig højlydt og alle hører ordet “spasser”. Dommeren er hurtig henne ved bataljen og hiver ostemaden op af lommen. En til Mårumspilleren….og også en til Rask….10 mod 10 de sidste minutter…kampen fader ud, fløjten triller.

Vi holder nullet og nyder en øl/vand i aftenens sidste stråler. God sejr i hus…



Author:
Time:
Thursday, June 4th, 2015 at 22:01
Category:
Referater 2015
Comments:
You can leave a response, or trackback from your own site.
RSS:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Navigation:

3 Responses to “03-06-2015 Mårum IF – Måløv BK 0-4”

  1. Henrik Says:

    Et super referat af en tilsyneladende super kamp.
    Godt spillet og godt skrevet.
    Jeg ser helt klart en kommende skribent i Michael.

    /Henrik

  2. Steensboe Says:

    Godt at høre angrebsduoen har fundet formen. Go Måløv Go Måløv

  3. Martin Says:

    Oprykning Måløv…oprykning 🙂

Leave a Reply