03-06-2014

Måløv BK – Kvistgård IF

Resultat: 3-1

Kampens spiller: Mikkel

Holdopstilling:

Mål: Michael

Forsvar: Anders, Jørgensen, Rask, Bornholm, Wager

Midt: Preben, Martin, Svoger,  Jacob, Mikkel

Angreb: Sørensen, KP, Henrik

Kamp om den øjeblikkelige 3. plads mod Kvistgård IF, som vi kunne erobre med en 2 måls sejr.

1:

Kampen fløjtes i gang med bolden på Kvistgård fødder. Kvistgård begyndte som lyn og torden og der er ikke spillet mange sekunder før de har deres først store chance. Med opspil på midten og en lange solo tur ned gennem vores højre side kommer en Kvistgård spiller alene ind i feltet. Hans vinkel er lidt skarp, men han får sendt et hårdt skud mod nærmeste stolpe og lige under overliggeren. Michael griber ham overaskende nemt ud. De første 10 minutter går ikke så godt for os. Især i vores venstre side har vi problemer og inden for meget få minutter, bliver Bornholm tørret to gange af deres højre wing. Den en situation bliver farlig. Med en hastighed der fik andre til nærmest at stå stille trækker han uden om Bornholm og har helt fri mulighed for at slå et indlæg til bagerste stolpe. En Kvistgård spiller kommer højest og header lige ved siden af mål. To store chancer inden for få minutter. Vi kommer os efterhånden og kampen jævner sig mere ud hen mod midten af halvlegen. Vi begynder at kunne holde på bolden og Kvistgård løber ikke om hjørne med os i samme grad.

Vores offensiv indsats var der ikke meget ved og vi har kun et par enkelte forså fra halvdistancen, der ikke bliver til noget. Vores første store chance kommer efter en erobring i den bagerste kæde. Rask fører bolden op mod midten af vores halvdel, ser at Mikkel er løbet og sender en lang bold op i deres venstre side. Mikkel sprinter fra forsvaret og kommer først på bolden. Mikkel tager bolden med mod mål og sender den fladt ind langs nærmeste stolpe. (1-0).

På trods af føringen har vi stadig vores problemer med spillet. Det med at få kæderne til at hænge samen fungerer ikke optimalt, der er især lidt for stort mellemrum mellem vores midtbane og angreb. Det gav et tomt område hvor Kvistgårds spillere kunne boltre sig i. De udnytter situationen og kan opbygge et overtal i vores højre side. En af deres spillere trækker mod baglinjen og får spillet skråt tilbage ind i vores felt. Her står en fri spiller der stille og roligt sender bolden ind forbi forsvar og målmand. (1-1)

Mod slutningen af halvlegen, sidste 10 minutter, lever Kvistgård af dødbolde. De har både et par frispark og nogle hjørnespark der skaber noget uro. En gang ender bolden for fødderne af en Kvistgård spiller der så sender bolden langt over mål. En anden situation gik nærmest op i hat og briller, da vi simpelthen ikke kunne cleare bolden. Vi er over i forsøg på driblinger i eget felt og clearing der ramme lige i mellemgulvet på modspillere for så til sidst at kunne heade bolden ud af feltet og væk.

 

Pause:

En stor positiv observation var at alle gav sig fuldt ud og folk var brugte men optimistiske. Vi peger deres 2’er og 10’er ud som deres farligste og får ændret lidt på vores egen opstilling, samt hvad vi skal gøre for at komme til lidt flere chancer.

 

2:

Anden halvleg er vores fra enden til anden. Det er tydligt at Kvistgårds kollektive kondi, var noget mere presset end vores. Vi udnytter dette ved at være lidt hurtigere på bolden og vinde lidt flere dueller end i første halvleg. Efter 10 minutter får vi et indkast i venstre side. Jacob kaster skråt tilbage til en fri Svoger, der tager et lille træk forbi en fremstormende Kvistgårds spiller og sparker på mål. Sparket er fladt, men ikke specielt hårdt. Den våde bane gjorde dog at bolden svuppede henover græsset. Bolden rammes af både en forsvare og målmanden, inden den rammer højre stolpe og går i mål. (2-1). Stor ekstase og en forøget tro på at vi kunne hive 3 point hjem. Med 15 minutter igen presser vi højt på deres forsvar. Det forcerer en skæv tilbage lægning der efterlade bolden i et stort tomrum i deres venstre side. Jeg kommer hurtigt på bolden og trækker mod mål. Der er ingen Kvistgårds spillere der når at komme til mig inden jeg er tæt nok på mål til at trykke af. Om det var erfaringen fra Mikkels mål eller hvad ved jeg ikke, men deres målmand vælger kun at koncentrere sig om forreste stolpe og jeg kan sende bolden ind i venstre side af målet. (3-1).

Det tog brodden af Kvistgård og de havde intet at komme med resten af kampen. De begynder at blive frustreret og det ender desværre med en svinestreg fra deres anføre. I bedste runningback still sænker han sin skulder og løber direkte ind i Svoger, der flyver til jorden. Der gav ham fortjent et gult kort og Kvistgård spiller resten af kampen med 10 mand.

Vi havde chancer for flere mål, men på trods af situationer med 2 mod 1 og i et tilfælde 4 mod 2, lykkes det os at formøble chancerne med kikset afleveringer eller forkølet skud på mål.

Vi tabte nok første halvleg i chancer, men vinder i den grad anden halvleg.

Med de to overskydende må indtager vi 3. pladsen, men med en storsejr til Melby-Liseleje IF onsdag aften, kan vi blive henvist til 4. pladsen.

 



Author:
Time:
Wednesday, June 4th, 2014 at 14:33
Category:
Referater 2014
Comments:
You can leave a response, or trackback from your own site.
RSS:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Navigation:

3 Responses to “03-06-2014 Måløv BK – Kvistgård IF 3-1”

  1. Dortmubd Says:

    Godt referat

  2. Messias Says:

    Formidabel hukommelse!!

    Glimrende referat – tak for læsningen.

  3. Bager Says:

    Uha spændende læsning og godt skrevet – kan tydelig mærke intensiteten i kampen

Leave a Reply