20-05-2014

Måløv BK – Farum

Resultat: 1-2

Kampens spiller: Martin

Holdopstilling:

Mål: Henrik

Forsvar: Anders, Jørgensen, Rask, Bornholm

Midt: Bortfeldt, Martin, Svoger, Steensboe,  Jon, Jacob

Angreb: Sørensen, KP

 

1:

Kampen mod topholdet Farum fløjtes i gang af Farum og på deres anden berøring forsøger de et skud på mål. Den sparkes langt forbi mål og jeg kan sætte spillet i gang igen med et udspark til midten.

Her heades den tilbage ned mod vores felt hvor Jørgensen kommer først på bolden, men kikser afleveringen til Rask. En Farum spiller opsnapper bolden og løber ned mod mål for derfra at banke bolden i kassen. (0-1) efter 40 sekunder. Ikke den start man går og håber på mod en svær modstander.

Farum følger op på deres chok start ved at spille et kombinations spil vi ikke er vant til at stå overfor. De kombinere sig ”nemt” gennem vores rækker men er heldigvis ikke helt gode nok på den sidste aflevering.

Det bliver de dog efter 20 minutters tid. Farum erobre bolden på midten og den bliver sendt ud mod vores venstre side. En Farum wing tager et par træk med bolden og i bedste Di Maria stil sender han en perfekt aflevering ind i vores felt. Langt nok ude til jeg ikke vurdere jeg kan nå den, men tæt nok på til at være farlig. En Farum spiller kommer i løb og springer op til bolden og header den direkte i mål uden chance for hverken forsvar eller målmand. (0-2). Engang imellem må man ganske enkelt bøje sig for flot spil.

Selv har vi store problemer med at komme frem til afslutninger og det er ikke meget vi får prøvet deres målmand. Jeg kan på stående for ikke huske at vi havde en stor chance i første halvleg.

Vi går til pause bagud med 2 mål.

Pause:

Der bliver tørt konstateret at det bare er et bedre hold.

2:

Anden halvleg begynder trods alt MEGET bedre end første, men det er stadig Farum i førersædet og os halsene lidt efter. Vi begynder vi at vise lidt tænder fremadrettet uden at være super farlige.

I de bagerste rækker bliver vi stadig presset hårdt og Farum kommer frem til den ene kæmpe chance efter den anden. Et gæt er at de har et sted mellem 5 og 8 chancer der burde havde givet mål til dem. Jeg selv giver dem to med dårlige ud spark, men jeg rydder dem selv op og vi ”taber” ikke på dem. Den største chance de har er ved en stikning ind i feltet hvor en Farum spiller kommer helt fri i den højre del af det lille felt. Jeg er hurtigt ud i ham og kan blokere hans forsøg. Bolden springer videre ind mod midten af feltet til endnu en Farum spiller der sender en flad bold mod mål. Helt utroligt lykkes det Jørgensen og kaste sig ned foran bolden og blokere den. Vi får clearet og holde dem endnu en gang fra at øge.

Efter de mange mange mange brændte kæmpe chance begynder Farum spillerene at udtrykker stor frustration. I hvert fald i deres angreb. Jeg hører dem flere gange sige at nu skal de sku have det tredje mål. Jeg kan afsløre at det fik de ikke.

De berømte ord om at 2-0 er den farligste føring, er tæt på at vise sig rigtig i denne kamp.

For efterhånden som vi når de sidste 15 minutter, begynder Farum at trække sig lidt tilbage og være noget mere afventende. Det giver os lige pludselig noget plads, som vi ikke er sene til at udnytte. Martin går med i et overlab i venstre side og finder sig, efter et træk forbi en forsvarer, alene inden i feltet. Han sender elegant bolden ind i det lange hjørne. (1-2).

Det gjorde Farum nervøse. Vi derimod lugter blod. Med 5 minutter tilbage tager Svoger en tur fra midten ud i venstre side og ned mod bagerste linje. Hans kigger op og spiller skråt tilbage i feltet, ligesom vi har trænet, til en helt fri KP. KP lurer på en tom venstre side af målet, men suuuuuk sender den forbi.

Kampen slutter med et overaskende lille nederlag. Vi er meget tæt på at tyvstjæle point fra et stærkt Farum hold. Det havde været meget ureftfærdigt, men nøj hvor ville det havde været sjovt.

Jeg tror kun vi mod Grantoften har mødt sværere modstander.



Author:
Time:
Wednesday, May 28th, 2014 at 10:44
Category:
Referater 2014
Comments:
You can leave a response, or trackback from your own site.
RSS:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Navigation:

3 Responses to “20-05-2014 Måløv BK – Farum 1-2”

  1. Steen Ankerdal Says:

    Glimrende referat og tak for god læsning! 🙂

  2. Jakob (Achilles) Says:

    Gjorde jeg virkelig så lidt opmærksom på mig selv, at jeg ingengang bliver nævnt i opstillingen??? 😉

  3. Henrik Says:

    Jojo, hvis det absolut er nødvendigt…

Leave a Reply